Søren Kierkegaard

Søren Kierkegaards ukendte bror

Ind i verdens vrimmel (1998, Forlaget Holkenfeldt 3, rev. udg. 2006, Forlaget Bindslev) er en biografi om Søren Kierkegaards bror Niels, der emigrerede til USA og døde i New Jersey. Men en biografi kan aldrig afsluttes, for ny information kan dukke op. Indtil videre dog kun en tilføjelse om den danske købmand Rudolph Braëm, som Niels Kierkegaard kortvarigt boede hos i New York:

Han var født 1801 i Sorø som søn af oberst Martinus Braëm og Charlotte Amalie Schinkel og stak formentlig af til Amerika på grund af kaotiske hjemlige forhold. Trods sin families modstand havde Charlotte Amalie Schinkel i 1792 giftet sig med Martinus Braëm, men de blev skilt, og i 1861 døde hun i dyb fattigdom. Hun var en fjern slægtning af Steen Steensen Blicher, og han har skildret hendes deroute i novellen Eneste Barn, 1842.

Om Ind i verdens vrimmel handler Jean-Pierre Mazens: Dans le tumulte du monde i Bulletin de la Société Søren Kierkegaard, 2008, pp. 13-18 og min egen artikel Flugten til Amerika i Fund og Forskning, 2001, pp. 103-120.

Peter Tudvad i Information: Veldokumenteret og gennemresearchet Niels Jørgen Cappelørn i Jyllands-Posten: En god historie, godt fortalt, vedkommende Joakim Garff i Kierkegaardiana: Fremragende, levende og bevægende

---

Den hemmelige note eller Kierkegaard-mysteriet

Den hemmelige note eller Kierkegaard-mysteriet (2006, Forlaget Holkenfeldt 3) er en satirisk roman om, hvad der sker, da Søren Kierkegaard-forskerne er på udflugt til Assistens Kirkegård, og både en social outsider og Efterretningstjenesten fatter interesse for den berømte filosof. Her det indledende afsnit:

Der var ikke nogen i det københavnske fængselsvæsen, som havde tænkt på, at de to fanger eventu­elt kunne kende hinanden. De sad i henholdsvis Afdeling B 9 og C 3. In­gen havde nogen sinde set dem tale sam­men eller så meget som tilkaste hinanden et skulende blik. Den ene foretrak at spille bordtennis. Den anden holdt af at fordybe sig i berømte skak­partier.

---

Auktionen over Søren Kierkegaards indbo

Alt blev godt betalt (2000, Forlaget Holkenfeldt 3) er en kommenteret udgave af auktionskataloget over Søren Kierkegaards efterladte indbo. En nyere version (opdateret 5. januar 2012 med hensyntagen til en indsigelse i Søren Kierkegaards Skrifter, bd. K27) kan læses her: Alt blev godt betalt.

Filosoffens skrivepult på Københavns Museum:



og hans visitkort – trykt med det originale stempel:

Af Søren Kierkegaards indbo er det i dag kun muligt at identificere ovennævnte skrivepult, et kobberstempel til hans visitkort, lakaftryk af en signet, en pibe, et ikke præ­cist defi­neret portræt af filo­soffens far – og en forlo­velses­ring.

Kobberstemplet og lakaftrykket af signetten findes på Det kongelige Bibliotek (Søren Kierkegaard Arkivet D pk. 10 & A pk. 6).

Københavns Museum (det tidligere Københavns Bymuseum) ejer mahogni-skrivepulten (SKS 13), piben med sølvbeslag (SKS 23) og forlovelsesringen af guld (SKS 31).

Portrættet er enten den miniature på elfenben, som findes på Frederiksborgmuseet (A2726), eller den senere kopi på Københavns Museum (SKS 8).

Søren Kierkegaard Samlingen på Københavns Museum har en lang række andre effekter (et piedestalskab, en sofa, et mahognibord, en lysestage, et rejseskriveskrin, tre pibehoveder, et sølvarmbånd, et guldarmbånd, fire par kopper, to bakker, en dåse, en pung, en lup og en nøglering), som skal have tilhørt Søren Kierkegaard, men der er ingen dokumentation for proveniensen.

Den tvivlsomme piedestal på Københavns Museum:

---

Dedikations-eksemplarer af Søren Kierkegaards bøger

Til undskyldning for min nørdede interesse må tjene, at med en række opslag i Kierkegaard-litteraturen er en delvis registrering forholdsvis hurtigt klaret (med supplerende og velvillig bistand fra kunsthandler, cand. polit. Jens Bork), og den kan forhåbentlig blive mere omfattende, når jeg engang får tid.

Det er som at løse en Sudoku eller en krydsogtværs, og indtil videre mangler blandt meget andet oplysning om, i hvilke bøger en dedikation til J. F. Giødwad og én til revisor Engelhardt er skrevet. Jeg fik det ikke rettidigt noteret, og dedikationerne til Giødvad og ”Hr Revisor Engelhardt” ejes i dag af en tysk samler (der vides intet yderligere om "Revisor Engelhardt," men han må være identisk med den "Kopiist af Banken Engelhardt," som Kierkegaard omtaler i et udateret brev).

Om ikke andet fortæller listen noget om, hvem Kierkegaard omgikkes og havde forbindelse med, men mange af hans dedikationer er i tidens løb gået tabt (det gælder dem til Emil Boesen, der ifølge familiens oplysninger brændte under Besættelsen). Ingen dedikationer citeres, for de er yderst stereotype. Teksten består som regel af modtagerens titel, navn og hæderstegn efterfulgt af en ærbødig hilsen.

opdateret 27. oktober 2011

---

Søren Kierkegaard: Bogholderen

Bogholderen (nytårshilsen 1999 fra Gullanders Bogtrykkeri, Skjern) er en genfortælling af det afsnit, der hedder En Mulighed i Søren Kierkegaard: Stadier paa Livets Vei (1845). Kierkegaards novelle er en gådefuld og medrivende beretning om, hvad der sker, når tanker kører i ring, og fornuften okkuperes af en fix idé.

---

Søren Kierkegaard og Aarhus

Søren Kierkegaard og Aarhus (1968, Forlaget Aros) er en meget ungdommelig, naiv og ukritisk skildring af Søren Kierkegaards korte besøg i Aarhus. Heldigvis ligger den for evigt dybt begravet under Peter Tudvads anderledes kompetente bog om Kierkegaards Jyllandsrejse (2006).